fredag den 2. november 2012

Butternut Squash suppe

Jeg havde længe haft en stor lyst til at eksperimentere lidt med supper.
Første forsøg blev en butternut squash suppe med kylling. - Efterfølgende er det blevet til en Hokkaido suppe med tigerrejer og en jordskok/kartoffelsuppe med bacon.
 
Først var udfordringen at finde ud af hvordan man kom igennem den hårde skræl. - Efter forskellige fantasifulde forsøg blev den nemmeste måde at skære skrællen forsigtigt af med en skarp urtekniv.

Herefter skæres kødet i små stykker

Skalotteløg, hvidløg og chile svites i en gryde og græskar-kødet kommes i. Hæld vand over så det lige er dækket og tilføj evt. en kyllingeboullion terning. - Koges i 30-40min til det er næsten udkogt.

For at undgå madspild rensede jeg græskarkernerne og stegte dem i vand med salt i. - Til sidst fik de 10 min på grill i ovnen.

Grøntsagerne blendes til en tyk puré og sættes tilbage på blusset hvorefter her tilsættes fløde og denne aften kogt kylling.

Græskarkernene udgør en flot pynt på suppen og så smager de forøvrigt vældig godt.
 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar